DAIMI OG LOUISIANA JAZZBAND

Daimi er kendt af alle.

Daimi er ‘verdenskendt’ i Danmark, hendes musikalitet og charme borger for en dejlig oplevelse hver gang hun er på scenen.
Daimi har lige modtaget Danmarks Radios Leo Mathiesen-pris for hendes livslange dedikation til jazzen. Hun har delt scene med både Otto Brandenburg og Poul Reichardt
og hun er jo også en velrenommeret skuespiller, der har spillet revy med de største.
Hendes rytmiske fornemmelse placerer hende blandt de allerbedste og lettest genkendelige sangere. Når Daimi synger med Louisiana Jazzband hører vi Daimi når hun er bedst.

Musik, der går til hjertet og lige i benene

Louisiana Jazzband spiller populær, udadvendt swing-jazz af højeste kvalitet og dets medlemmer er garvede veteraner og unge håb fra den danske jazzscene. Bandet har altid været garant for glad, dansevenlig, swingende jazz i overordentligt velklingende arrangementer. Rytmegruppen driver musikken fremad på smukkeste vis og blæserne i front-linien har et indforstået, velklingende samspil.

’Elleve mand i hvide smokinger’

Det er blevet sagt, at sådan lyder Louisiana Jazzband. Det er kun blevet mere sandt af at bandet for nyligt fik selskab af trommeslageren Ole Givskov, som spillede med Ib Glindemann da hans bigband eksisterede. Nu er han sammen med bassisten Peter Federspiel garant for et forrygende, swingende drive, som er unikt i dansk jazz. Også den unge, vanvittigt dygtige saxofonist Jesper Løvdal er ny i bandet og også han spillede i Glindemanns orkester. Ham kan publikum glæde sig til at høre i de nye rammer.  Trompetisten Mårten Lundgren fra Malmø, er en kær gæst og jazzsolist på den danske jazzscene hos både Niels Jørgen Steen og Tivolis Big band. Basunisten Vincent Nilsson er en ny gevinst for bandet. Vincent er efter 40 år i DRbig band blevet forfremmet til Louisiana Jazzband og han gør perlerækken af swingende solister komplet. På guitaren er Per Møllehøj, som er en af Danmarks bedste – og Hugo Rasmussens yndlingsguitarist. Han har det bedste fra Jørgen Ingmann og Jørn Grauengaard.

Repertoiret

er stærkt inspireret af de store gamle mestre, Duke Ellington og Count Basie og må i dag nærmest karakteriseres som musik fra den gyldne swingtid. Men musikken spænder vidt såvel m.h.t. repertoire som stilmæssigt. Det vigtigste for gruppens medlemmer er, at spille musik på et højt kvalitetsniveau, – musik, der egner sig for såvel dans som koncert. Publikum får mulighed for at høre kendte og elskede numre fra jazzens vidunderlige verden, men også en række mindre kendte numre, der ikke desto mindre rummer oplagte musikalske kvaliteter.

Louisiana Jazzband har tidligere udsendt fem CD’erne. For nylig udkom ’Teach Me Tonight’, hvor Daimi endnu engang bidrager til løjerne med sin fine jazzfeeling. Det er med stolthed, at bandet kan meddele at CD’erne er blevet godt modtaget – rigtig godt endda – af publikum og anmeldere.

Kort sagt er Daimi sammen med Louisiana Jazzband garant for en aften med glad og swingende, dansevenlig jazz for det voksne publikum som tager udgangspunkt i den dejligste del af jazzens ‘melodibog’.

Michael Carøe Solo Show!

Michael Carøe Solo Show! !

20-50 minutter for fuld skrue. Selv ene mand på scenen skaber Michael Carøe den store stemning.! Repertoiret er primært i ”Sinatra-afdelingen”, men der er også disco, latin og pop på harddisken. ! Afvekslingen mellem sang og entertainment afstemmes efter arrangementet. Det kan forekomme, at gæster eller publikum bryder ud i spontan-dans.! ! !

Michael Carøe! !

Michael Carøe er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole. Som skuespiller har Michael Carøe medvirket i alt lige fra klassikere som Macbeth, over musicals som Evita og Chicago, til Det Kongelige Teaters megaopsætning af Robin Hood i Dyrehaven.! !

Michael Carøe har fungeret som konferencier og vært ved et hav af events og Tv-programmer. ! Senest har især Michael Carøes medvirken i Tv-serien Klovn medført, at han pludselig bliver genkendt de mærkeligste steder rundt om på kloden.! !

Sang og musik har altid været Michaels faste følgesvende. I mange år har han som sanger og entertainer boltret sig i et univers inspireret af mesteren Frank Sinatra and The Rat Pack’s musikalitet, elegance og humor. Et univers han lystigt udfordrer ved konstant at afsøge alle musikalske stilarter. ! Egentlig kun begrænset af mottoet: ”It Don’t Mean a Thing – If It Ain’t Got That Swing”.! ! ! !